Gå til hovedindhold

Hvad koster det at skybrudssikre?

Det kræver store investeringer at skybrudssikre, men omkostningerne ved ikke at gøre noget kan blive dyrere end investeringen i at sikre.

Indhold

    Det kræver store investeringer at skybrudssikre, men omkostningerne ved ikke at gøre noget kan blive dyrere end investeringen i at sikre. De samlede skadesomkostninger over de næste 100 år er opgjort til næsten 2,4 milliarder kroner. Derfor er det vigtigt at sikre økonomisk optimale løsninger, hvor investeringerne står mål med gevinsten. Dette gøres ved at sikre, at de enkelte projekter giver samfundsøkonomisk værdi og dermed at investeringen kan betale sig.

    De totale skader ved oversvømmelser over de næste 100 år er estimeret til 2,4 milliarder kroner, omregnet til nutidsværdi udgør det cirka 500 millioner kroner. Det vil sige at værdien af skader over perioden på 100 år, tilbageregnet til værdien i dag, udgør 500 millioner kroner. Skybrudssikringen vil derfor være en god investering så længe omkostningerne regnet efter værdien i dag, ikke overstiger dette. Konkret betyder ovenstående at investeringen i at skybrudssikre ikke må overstige cirka 500 millioner kroner målt i 2020. De 500 millioner kan derfor ikke anses som et regnskabsmæssigt budget, men vil udvikle sig i takt med prisudviklingen.

    Det er dog et tidligt estimat og der kan blive behov for korrektion i takt med at planlægningen bliver mere detaljeret.

    Derfor vælger kommunen løsninger på terræn alle de steder, det er muligt at anvende dem. På de offentlige arealer vil udgifterne til den hydrauliske funktion af skybrudssikringen blive dækket via vandtaksterne på vandregningen. Vandtaksterne kan derfor forventes at blive påvirket. Påvirkningen af vandtaksterne beregnes som en del af økonomien i masterplanerne, hvor der erblevet kortlagt de tekniske løsninger til sikring til det valgte serviceniveau. Hermed opnåset mere præcist og informativt estimat på takstpåvirkningen af skybrudssikringen. Det er kommunen, der dækker omkostninger til ”merværdi” i forbindelse med skybrudsprojekterne f.eks. rekreative elementer, da vandtaksterne kun må finansiere den hydrauliske funktion af regnvandssystemet.

    Boligforeninger, private boligejere og byudviklere skal selv finansiere skybrudsløsninger på deres matrikler. Prisen på dette afhænger af, hvilke løsningstyper der vælges.