Gå til hovedindhold

Kommunens topografiske udformning

Til vurdering af hvordan terrænet i Albertslund påvirker mulighederne for afledning af regnvand, er der foretaget en topografisk analyse.

Indhold

    Til vurdering af hvordan terrænet i Albertslund påvirker mulighederne for afledning af regnvand, er der foretaget en topografisk analyse. Analysen fra 2019 har vist, at det i størstedelen af kommunen ikke er muligt at transportere skybrudsvandet på terræn til en nærliggende recipient (som f.eks. St. Vejle Å). Kun i den vestlige del af kommunen ud mod Store Vejle Å-dalen er det muligt at lede vandet direkte til recipient pga. topografien.

    Topografisk analyse af Albertslund Kommune. Kortet viser at størstedelen af kommunen ligger i Zone 3, hvilket betyder, at det vil kræve større terrænreguleringer eller etablering af underjordiske rør for at lede vandet til recipient.

    Da kommunen har et relativt fladt terræn, vil der i den videre planlægning overvejende blive benyttet lokal tilbageholdelse. Lokal tilbageholdelse kan udformes på forskellige måder, f.eks. opmagasinering i mindre lokale lavninger, i vejbede og grøfter, i faskiner eller i rørbassiner. Det vil være omkostningseffektivt at lave lokale tilbageholdelse i modsætning til at etablere dyre rørløsninger for at lede vandet væk.